De fleste boligejere har for længst fundet ud af, det kan betale sig at omlægge sine boliglån, idet man derved nemt kan opnå en mindre total ydelse hvert eneste år. I dag er faktisk alle boliglån med en lav rente, men alligevel kan det en gang imellem betale sig at omlægge sine lån, idet man derudover som regel får en friværdi til udbetaling, da det nye lån jo normalt bliver på 80 % af ejendommens værdi.
Hvis man derfor tegnede et realkreditlån for 5 år siden til en højere rente, så vil man dels have betalt afdrag på lånet, således restgælden er blevet mindre, og dels er renten i mellemtiden faldet så meget, at man kan indløse det gamle lån og tegne et nyt. Man opnår godt nok en højere gæld på denne måde, men man slipper med en lavere ydelse hver måned, og dette kan mærkes i hverdagen, og desuden får man så friværdien udbetalt på samme tid.
Denne konvertering er meget populær, og både boligejerne, staten og kreditforeningerne vinder ved denne aftale, da låneomlægningen typisk koster omkring 20.000 kr. i gebyrer og stempelafgifter, og den eneste taber bliver obligations ejerne dvs. investorerne på markedet, der må nøjes med de lavere forrentede obligationer.
Konvertering af fastforrentede lån
Mange boligejere har på forhånd accepteret at følge markedsudviklingen på renteniveauet, idet disse lånere har valgt variabelt forrentede lån, som ikke kan konverteres, men boligejere med fastforrentede lån kan ofte tjene masser af penge ved at omlægge (konvertere) deres lån til et nyere obligationslån, hvor renten er markant billigere. Man bør dog altid først analysere omkostninger og muligheder, da lånemarkedet er meget kompliceret, så man bør anskaffe sig en rådgiver med ekspertise til at gennemskue lånemarkedet og hjælpe dig med at finde det rigtige lån.
Det rette valg af lån kan spare dig for rigtig mange penge i det lange løb. Faktisk kan det ofte betale sig at omlægge sine lån både hvis renten skulle falde eller stige, da kurserne for disse obligationer vil svinge tilsvarende. Den oplagte situation er nedkonvertering, hvor renten falder, således man konverterer sit lån og sparer penge på ydelsen. Der findes også en opkonvertering, hvor man ved en stigende rente kan konvertere, således restgælden bliver mindre. Såfremt man har brug for lånekapital til en ny bil eller en renovering af sit hus, så kan det også være en god idé at omlægge sine lån, men man bør naturligvis lave et budget, så man kan beregne, hvor meget man vinder ved låneomlægningen sammenlignet med et tillægslån.
Forskellige typer af låneomlægninger
Man kan overordnet set opdele låneomlægninger i tre forskellige typer:
- Nedkonvertering
- Opkonvertering
- Skrå konvertering
De to første typer af konverteringer er allerede omtalt ovenfor, mens en skrå konvertering er betegnelsen for en låneomlægning, hvor man konverterer et rentetilpasnings lån eller fleks lån til et fastforrentet lån eller omvendt. Lær mere om boliglån her.
I disse tilfælde bør man især være opmærksom på, at din risikoprofil ændrer sig en del på denne måde. Man skal desuden som låntager være klar over, at en ændret lånerente også får indflydelse på dit rentefradrag, så dette skal altså ændres på selvangivelsen, hvis du lægger dit lån om. Man bør også overveje en kurssikring af både det nye og det gamle lån, hvis man vil være sikker på resultatet af låneomlægningen. Kort sagt skal man kun foretage en låneomlægning, hvis der opstår en økonomisk gevinst ved dette.
Man kan endda få besked fra sit realkreditselskab, hvis man er tilmeldt en gratis automatisk overvågning af dit lån. Dermed får man besked, når det kan betale sig at omlægge sit lån. Man skal desuden som låntager være opmærksom på, at man med en ændret lånerente også får indflydelse på dit rentefradrag, så dette skal altså også ændres på din selvangivelse, hvis du lægger dit lån om. Man bør også overveje en kurssikring af både det nye og det gamle lån, hvis man vil være sikker på resultatet af låneomlægningen.