Ikke-kategoriseret

Fordele og ulemper ved leje- og ejebolig

e830b30721f2013ecd0b470de7444e90fe76e6d310b7184994f2c0_640_house

Her kommer der en række argumenter for at enten leje eller leje sin kommende bolig, så man bedre er rustet til at tage en god beslutning. Der findes også muligheden at købe en andelsbolig, hvilket jo minder om køb af bolig. Alle typer bolig er vidt forskellige, og der findes masser af både fordele og ulemper, så her kommer der en slags oversigt på området, som især førstegangskøbere kan få glæde af. Man bør altid grundigt overveje fordele og ulemper, før man tager en beslutning, da der ofte er store beløb på spil, og tager man en fejlslagen beslutning, så kan det blive meget kostbart.

Fordele ved køb af ejendom

Der er mange fordele ved at købe sin egen lejlighed eller hus som sin bolig, idet renteniveauet er meget lavt i øjeblikket, og da et realkreditlån i et realkreditinstitut ofte har en lang løbetid på 30 år til en lav rente evt. med en afdragsfri periode, så er det rekordbilligt at have en ejerbolig i dag. Huslejen for samme størrelse bolig vil være langt dyrere, men såfremt man kun skal bo på stedet i kort tid, så kan det alligevel bedst betale sig at bo til leje, da man ellers vil kunne få mange handelsomkostninger, og det kan være svært at opnå en værdiforøgelse på kort tids ejerskab. Men hvis man bliver i samme bolig over en længere årrække, des større bliver chancen for at opnå en værditilvækst på ejendommen, idet man også har lavet opsparing i denne. Man skal blot medregne udgifter til ejendomsmægler, advokat samt tinglysningsudgifter med i det samlede regnskab.

Fordele ved at leje bolig

Når man blot lejer en bolig, så har man stadig sin frihed til at flytte med kort varsel, uden man er stavnsbundet, som visse boligejere kan være det, når de får en negativ friværdi. Når man lejer bolig, så betaler man måske lidt mere om måneden en boligejeren gør, men til gengæld hæfter man ikke for en stor gæld, og man får heller ingen udgifter til mægler, advokat, tinglysning, realkreditinstitut mm., og desuden kender man sin økonomi hver måned, så det er let at lave et budget, idet man ikke som boligejere kan få uventede udgifter på ejendommen til vedligeholdelse mm.

Man kan endda få boligsikring fra det offentlige, når man bor til leje, og det hjælper jo en del på lejernes økonomi. Andelsboliger er egentligt et kapitel for sig selv, idet disse er normalt relativt billige at købe og bo i, da andelsværdien er underlagt maksimalpriser, og de fleste andelsboligforeninger fastholder en lav boligafgift.

En ulempe ved køb af andelslejlighed er, at markedet er meget følsomt over for prisudsving, og desuden er andelsboliglån lige så dyre som almindelige banklån, da man ikke kan få billige realkreditlån til disse. Lejere af en bolig skal normalt betale 3 måneders depositum, hvorimod ejere skal komme med en større udbetaling på mindst 5 % af ejendommens pris, så der stilles større likviditetskrav til boligejere, der må være forberedt på variable boligudgifter.

Kommentarer lukket til Fordele og ulemper ved leje- og ejebolig